Midt i en opgave på HD lavede jeg liiiige en lille overspringshandling - jeg spillede et spil på Kongregate.com, hvor man optjener penge mellem runderne, som kan bruges til opgraderinger. De penge som ikke anvendes til opgraderinger får man renter af. Ydermere tildeles der nogle særlige bonuspoint, som kan bruges til specielle opgraderinger - blandt andet våben, skjold og også rentesats.
Se, nu er det så det bliver lidt sjovt - for er jeg nærig? Jeg sad ofte og tænkte “Arh, jeg havde jo ikke problemer i sidste runde, så der er ingen grund til at købe opgraderinger, så får jeg jo renter af pengene i stedet.” Og mine bonuspoint blev brugt på at opnå bedre rentevilkår, så jeg endte med en rente på 40%+ Resultatet var astronomisk - renteindtægterne var enorme og priserne fastlåste.
I den virkelige verden shopper jeg også bank - det irriterer mig, at min bank kun giver mig 3,25% i rente, når jeg véd at de tager mine penge og sætter dem direkte i Nationalbanken og får 4% for dem. Jeg shopper ikke på så mange andre områder - når jeg handler køber jeg det jeg kommer forbi, og en drink fra eller til gør ikke den store økonomiske forskel - men måske burde man gøre det?
Jeg er ikke nærig For nu at svare på mit eget spørgsmål, så mener jeg ikke at jeg er nærig. Men jeg er bevidst om hvad mine penge går til. Ikke i formen sparsommelig, for jeg bruger ofte penge på noget som for andre kan virke underligt, men nærmere omkostningsbevidst.
Min gamle Bedste(mor) sagde, at hvis man tjente penge hver dag, så skulle man også bruge penge hver dag. Og hvor giver jeg hende ret! Mit liv er bare sådan, at jeg de fleste dage bruger få penge, og på særlige dage bruger mange penge.
Penge; et mål? Det er værd at bemærke, at penge i sig selv ikke er et mål. For mig er penge en ting jeg får for min arbejdskraft, som kan byttes til de ting jeg gerne vil. Derfor kan man godt sige, at penge er lig glæde, men ikke i sig selv. Penge er et middel til at gøre glæde - uanset om det er de 5 øre den søde seddel i madkassen kostede, eller de 300 kroner en buket kostede.
Når alt det her er sagt, så er det også værd at bemærke, at penge ikke er den eneste indgangsvinkel til glæde. Et smil, et vink, et kram - alle veje fører til Rom. :-D