Jeg lovede jo en opfølgning på hvorledes 4. juli skal fejres i Casa Brian. Først og fremmest, så synes jeg det er en selvfølge at man som husejer har en flagstang. Det havde Casa Brian desværre ikke, så derfor ønskede jeg mig en til min fødselsdag. Far Nørremark hjalp med at stille den op, det tog det meste af 14 dage fordi beton/cement og sådan skulle tørre.

Den 4. juli oprandt endelig, og jeg havde været rundt hos pænt mange mennesker og spørge om de ville komme til “officiel flagstangsindvielsesfest den 4. juli - ved solopgang”. Når solopgang var vigtig, så er det jo fordi man skal sikre optimal anvendelse af ressourcerne, og når man flage fra solopgang, så skal man flage fra solopgang.

Jeg er ikke typen som flager med flaget for delstaten Danmark, så jeg har naturligvis anskaffet mig et EU-flag og for at fejre USAs nationale helligdage har jeg også anskaffet mig et Star & Stripes. Som det naturligste i verden røg det amerikanske således op ved solopgang den 4. juli 04:36.

Billeder fra flaghejsning - 04:36