Nogle vil måske mene at jeg ikke havde brug for det, mens andre ville finde det absolut brugbart. Men uanset hvilken vinkel man anlægger, så kan det aldrig skade at blive klogere på sig selv og sine omgivelser; særligt de kvindelige omgivelser forstås. Jeg måtte med andre ord på score-kursus…
Jeg var mere end almindelig spændt da jeg en fredag i juli troppede op i nogle relativt ydmyge lokaler i FOF Århus. Var det virkeligt her man lærte de “lidt nørdet, meget kær dog absolut kun venne-potentiale”-fyre som mig hvordan det modsatte køn fungerede?
Men, hey, hvad var det jeg havde tilmeldt mig? Jeg vidste ikke mere end der står på Anders´ hjemmeside og som den flittige elev på vej til Sensei havde jeg naturligvis nøje udført mine lektier hjemmefra.
På trappen mødes jeg af disse tre fyre, og det slår mig hvor påfaldende almindelige de ser ud. Ingen guldkæder, primitive aftegn på deres spinkle kroppe eller overdreven lir som kunne indikere at disse personer er nogen kvinderne vil have.
Vi går ovenpå, og sammen med to andre kursister gælder det om at suge viden til sig omkring dette væsen, som man ikke kan leve uden, og nogen påstår man heller ikke kan leve med.
Kursusforløbet er delt over to dage - fredag og lørdag - med såvel teori som praktiske øvelser ude i marken, og det skulle vise sig at komme med på listen over de mest grænseoverskridende ting jeg endnu har foretaget mig.
Det faktiske indhold vil jeg ikke sige så meget om, måske fordi nogen har tænkt at vise det på tv, men i stedet vil jeg sige de ting jeg uddrog af kurset.
“Jeg er et æbletræ, jeg kan lave æbler…” Det blev præsenteret som et basalt eksempel, men jeg tvivler på at det forholdt sig sådan, det var nærmere velvalgt og nøje gennemtænkt. Det repræsenterer samtidigt måske mit største udbytte:
Jeg er som et æbletræ, det laver æbler, det er dets funktion og det eneste det kan. De producerede æber tilbyder træet til forbipasserende kvinder, og det er op til dem selv om de ønsker at tage imod dem. Åsagerne til at de skulle nægte æblerne kunne være allergi, at de ikke kan lide æbler eller en af de mange undskyldninger piger altid har. En afvisning kan dog aldrig blive træts skyld, det kan jo kun lave æbler.
Et nej til et æble er for det kvikke æbletræ ikke et nej. Det kvikke træ vil straks forsøge at tilbyde sine æbler i en anden form, enten som æblekage, æblemos, æblemost eller noget helt andet. Et nej er således ikke et nej, men blot et spørgsmål om timing og form.
Skulle pigen, trods det kvikke æbletræs store anstrengelser, vælge fortsat at afvise æblerne i deres nye form, så kan det fortsat ikke være æbletræets skyld, thi det har tilbudt det ypperste og bedste det har at tilbyde.
“Du skal ikke spørge, du skal gøre…” Er du klar over hvor stor sandsynligheden er for sucess hvis man stikker en kvinde sin telefon med beskeden om ‘jeg skal have dit nummer’? Og er den større hvis man bruger ‘du, øh, jeg tænkte om jeg måske, sådan øh, fordi jeg synes det er hyggeligt, om jeg måtte få dit, øh, telefonnummer-agtige nummer?’
Den første fremgangsmåde har så absolut den højeste sucessrate, og hvorfor ikke bruge det værktøj som giver det bedste resultat?!
Budskabet er derfor: Vær klar, afklaret, bestemt og insisterende i budskabet, og så vil resultatet vise sig når kvinden som det naturligste i verden giver sit nummer ud, for naturligvis skal du da have hendes nummer.
Målet er ikke at blive playboy… Kritikere kunne naturligvis spørge sig selv om et scorekursus ikke blot handler om at score en masse piger. Under ingen omstændigheder, det var ingen af deltagerne hvert fald til.
Kurset var i stedet teknikker til at komme i kontakt med så mange mennesker, herunder piger, som muligt. Hvorfor? Jo, hvis man taler med mange mennesker øges chancen for at finde den eneste ene, og når man finder hende kan jagten indstilles.
På kurset lærte vi ligeledes teknikker til screening af den kvinde vi sad overfor. Screening sker for hurtigst muligt at afklare om hun besidder de egenskaber, værdier og andet som gør hende kandidat til at være den eneste ene.
Mange af tingene på dette kursus havde jeg sjusset mig lidt frem til nok forholdt sig sådan, men den grundige og fuldstændige gennemgang af teknikker, som ikke blot finder anvendelse overfor kvinder, men mennesker generelt, var et stort wakeup call for mig.
Jeg kan således varmt anbefale et par dage under Anders’ kyndige vejledning.
Og husk, der er piger som ikke KAN forstås, men målet er ikke at forstå dem alle, men blot den ene man skal blive gammel med.