Vi pakkede bilen og tog en tur til Moesgård Strand. Det er en af de mange fordele ved at bo tættere ved vandet - det er kun en smuttur på knap 20 minutter. Familien havde naturligvis masser af solcreme på (Benjamin og jeg bruger samme faktor ;-)) og der var skygge med i form af barnevognen.

For mig er en strand et sted hvor der er sand og vand. Men faciliteterne var overraskende gode ved Moesgård. Der var både livredder-tårn, toiletter, en offentlig vandhane - og naturligvis den obligatoriske iskiosk.

Længere nede af stranden fik vi også se lidt af forberedelserne til det årlige Vinkingetræf. Lidt fascinerende, men jeg er ikke sikker på at vi skal ud og se nærmere på det i weekenden.

Alt i alt en fantastisk tur på et par timer inden Benjamin skulle hjem til mad og eftermiddagslur. (Det sidste kunne han godt have gjort derude, men det lykkedes ikke altid…)