Det har været lidt småt med ferie siden Benjamin blev født. Jeg havde naturligvis de 14 dage lige da storken kom forbi, og 14 dage hvor vi rejste til Egypten midt under revolutionen.
Den længste sammenhængende frihed, hvor vi ikke skulle noget konkret, jeg har haft med knægten er således begrænset til weekender.
For tiden har jeg ferie, og der får jeg set en del til sønnike - en slags praktik som mor. Og jeg må sige jeg synes det er hårdt!
Tjansen som mor betyder at man er sønnikes foretrukne når det kommer til trøst og putte, og af åbenlyse årsager, fordi faren er på arbejde, at man ofte er den som ‘passer’ (forstå mig ret, jeg har fået mange kommentarer om at man ikke kan passe sit eget barn, man er forælder for det. Her bruges det i betydningen ‘passer på’) barnet.
Det er også den som har ansvaret for barnet som bringer de største ofre. Eksempelvis er der dage hvor der ikke lige er tid til at gå i bad, eller hvor frokosten lige blev indtaget to timer senere fordi ungen skulle sove.
Hvis ikke de seneste 14 dage har gjort andet, så har jeg fået stor respekt for de mange enlige (typisk mødre) og forældre med flere børn. Hvordan I får livet til at hænge sammen forstår jeg ikke :-) Men, som I sikkert vil sige, hvilket andet valg er der? Stor respekt herfra!