Jeg glæder mig til Indien. En ting jeg dog ikke glæder mig specielt til er transporten ud og hjem. Min arbejdsgiver tilbød os oprindeligt at vi kunne få en rejse hjem til Danmark midt i forløbet, men tanken om at have dobbelt op på transport gjorde vi takkede nej tak.
Hvad frygter jeg? Jo, børnene er ikke så gamle (2Å4M og 7M) og mit største mareridt er totalt kaos fra ende til anden: ingen søvn, skrigeri, sure medrejsende, forsvundne børn, glemte ting og sager. Kort sagt: kaos!
Meget af det er der ikke rigtigt noget at gøre ved. Men noget af det vi har gjort er:
- Indkøb af klapvogne som må tages med til gaten og går som håndbagage
- Varskoet flyselskabet om at vi kommer, og bl.a. booket en vugge til den mindste
- Valgt flyrute og afgang efter minimering af transfer-tid fremfor flyvetid
- Indkøb af en stak nye film til familiens iPad
- Små gaver og overraskelser til det store barn undervejs
Min frygt bliver måske gjort til skamme; vores børn har det med at forvandle sig til de artigste engle når omgivelserne og reglerne ændrer sig. Så jeg håber :-)