Glædelig valentines-day; særligt til alle hunkønsvæsner, som fortjener særlig opmærksomhed netop denne dag. Egentligt er det underligt at man har brug for en speciel dag for at sige til hinanden at man sætter pris på dem.
Nå, videre i dagens tekst - den opmærksomme har nok bemærket at jeg har ændret lidt på systemet omkring min dagbog. Det skyldes at jeg i den forgangne uge har haft en helvedes ballade omkring det “at skrive offentligt omkring tjenesten”, det må man åbenbart ikke. Så nu er dagbogen ikke længere offentlig, og I skal indtaste email inden I kan læse. Ligeledes er jeg blevet opmærksom på at der er nogle små detaljer som ikke er helt rigtige - jeg skriver indslagene udfra det kendskab jeg har på det pågældende tidspunkt og nægter at rette i tidligere indlæg, så hvis jeg finder en detalje som er så slem at den skal rettes gør jeg opmærksom på det i et nyt afsnit. Men, der er nu ikke nogle detaljer der er så alvorlige at jeg mener de skal rettes op på. Jeg har i ugens løb fået en helvedes ballade fra stort set alle ovenover mig over at jeg skriver dagbog, så jeg håber ikke jeg bliver tvunget til at holde op med at skrive.
Umiddelbart har ugen været god og lærerig, men den har til tider også været hård og trættende som jeg synes de fleste uger har været. Denne uge var som tidligere nævnt vores første egentlige standart-uge, og det betød at mandag foregik på skydebanen. På skydebanen var der naturligvis først fordrag omkring sikkerheden, herefter praktisk skydning, hvor vi nåede at skyde med hele 5 blå patroner. En blå patron er som sådan et rigtigt skyd, det indeholder bare ikke samme krudtmængde som skarp ammunition og selve projektilet er af plastik. At vi havde prøvet at skyde betød at vi nu var omskolet til at måtte bruge løs ammunition, hvilket vi ved flere lejligheder fik brug for.
Tirsdag og onsdag var feltdage, hvor vi lærte forhold omkring opbygning af en lejr - eller, et BSO (læs: Beredskabsområde) som forsvaret kalder det. Et BSO består af en kerne, hvor befalingsmændene og materiellet befinder sig, herom er der ét skyttehul pr. mand. Ved åbenlyse indgangsveje placeres en sikringspost, som er bemandet 24⁄7; om dagen med en vagt, om natten med to. I praksis foregår placeringen af skyttehullerne ved at man laver én stor cirkel og ligger sig der hvor man står. Herefter får man af gruppeføreren givet et område man skal kunne skyde indenfor. Ligeledes får man en SILD, som er en grænse man ubeordret må beskyde fjender indenfor.
Jeg var heldig med placeringen af mit liggende skyttehul - det lå midt i skoven så jeg ikke var udsat for regn og blæst. Men, nogle af de andre havde til tider blank vand i deres hul, hvilket kan være ret så trælst hvis man om morgenen har 40 sekunder til at komme på plads fordi fjenden kommer.
Det blev nu et ganske godt skyttehul jeg fik gravet mig, næste gang skal det bare være en smule længere, det er bedst hvis der er god plads til benene hvis man skal ligge der ret lang tid ad gangen.
Tirsdag var også dagen hvor vi fik udleveret vores første feltration - indholdet af sådan en er faktisk ganske omfattende. Normalt laver man den varme mad om dagen, da det ikke er tilladt med unødvendig larm og lys i et BSO, da det så opdages af fjenden. Men, den dag var en undtagelse - der var dog ingen som havde lys, så det var ganske svært indtil man lige fik fundet tændstikkerne og sat gang i enkeltmandskogeren. Maden var ikke noget at prale af, men det bliver nok bedre hvis det bliver rigtigt varmt.
I løbet af natten skulle der etableres en vagtordning, der var jeg ualmindelig heldig - jeg fik første og sidste vagt, og selvom man så skal på vagt to gange, så får man rent faktisk 5 timers sammenhængende søvn. Men, det blev nu ikke til meget søvn, jeg vågnede hver gang der var vagtskifte, hvilket er cirka hver 30. minut, da man typisk sidder 1 time, men skiftet foregår uregelmæssigt så man kommer til at sidde 30 minutter med én partner og 30 minutter med en anden.
At have sidste vagt viste sig at være en ret god ting onsdag morgen. Omkring 06:50 fornemmede vi at fjenden var i anmarch i skovene omkring os, og selvom vi ikke vidste noget konkret kunne det høres på felttelefonerne (hver sikringspost har en telefon til BM-stadet i midten, og de telefoner har en meget karakteristisk lyd) at der var gang i alarmeringerne. Angrebet begyndte kl. 07 hvor der ikke blev sparet på bønnerne :-) ( = de løse kugler). De folk som ikke var på vagt skal ved alarm straks bevæge sig i skyttehullerne og besvare ilden.
Vi fik at vide at alt i løbet af natten var forløbet langt bedre end man kunne have håbet på, og at vi var yderst gode og opmærksomme under vagten.
Efter alarmeringen onsdag fik vi af de værnepligtige sergenter forevist hvorledes man vasker sig i felten. Og ja - de smed rent faktisk tøjet til de stod udklædt som Adam. Umiddelbart efter morgen-toilette blev vi i de tre grupper vi er inddelt i sendt på en handlebane. Kort sagt en rute som skal gennemgås, hvor der undervejs er en række overraskelser i form af beskytning, fiktive fly og forskellige bevægmåder. Her fik vi også lejlighed til at brænde nogle løse bønner af mod fjenderne. Gad vide om vi ikke på et tidspunkt får en bane hvor grupperne skal angribe hinanden - det kunne være sjovt.
Efter banen var tiden kommet til afsked med mit kære skyttehul, som jeg sammenlagt havde brugt knap 1,5 time på at grave og lagt i 50 sekunder. Gangturen mod barakken foregik naturligvis med rygsæk, og som lidt ekstra krydderi tog vi en omvej som ledte os over en mark hvor kampvognene plejer at køre. Det var ret så pløret, og slet ikke sjovt lige at blive lortet op til knæene, men man kan nu ikke have andet end respekt for mudder som ser fuldstændig fast ud - lige til man betræder det, og så kunne det ligeså godt have været vand.
Efter hjemkomsten blev vi betroet et ansvar; nemlig selvstændig vedligeholdelse af vores stumper. Og der var mange stumper, rigtigt mange. Så det var bare med at få rubbet neglene. Jeg selv var klar til at gå til køjs klokken 23:30, mens nogle havde slappet lidt af og først kom i seng klokken 03. Det viste sig desværre at enkelte ikke magtede ansvaret og var gået i seng før de var færdige med vedligeholdelsen - resultatet blev ekstraordinær vedligeholdelse af stumperne torsdag, hvilket jo må siges at være spild af tid for os som magtede opgaven.
Torsdag bød også på trompetprøve for at finde ud af hvem der egnede sig til at spille trompet. Lad os bare sige det pænt - det gjorde jeg ikke ;-) Da vi befandt os i en standart-uge er torsdag også march-dag, hvilket den dag betød en 12 km. march i mørke. Hvad forskellen på en march i mørke og dagslys er skal jeg ikke kunne sige, distancen skulle da gerne være den samme, men det er naturligvis lidt sværere at orientere sig om natten. På grund af mine fødders tilstand kunne jeg ikke gennemføre 12 kilometer, og fik istedet lov til at gå 5 km. for derefter at pudse sadler i stalden sammen med dem som havde fritagelsessedler på march.
Fredag var en stor dag - første dag i stalden, og det var dælme dejligt endelig at klappe nogle heste. Dagen startede med introduktion til det vi skal lære i stalden, den stod kaptajnen for. Herefter en introduktion til staldområdet ved en rundvisning og en række sikkerhedsforeskrifter omkring heste. Og sidst, men ikke mindst, foredrag omkring vartning (strigle, etc.) og opsadling af hesten. Denne del stod to af gruppeførerne for, og det var sjovt at se at de ellers ret så hårde sergenter blødte helt op ligeså snart der var en hest at nusse.
Der er ingen tvivl om at staldarbejdet er den gulerod som gør at vi gladeligt løber igennem mudder for.
Næste uge er igen en standart-uge, og vi skal heldigvis ikke overnatte i felten - men, til gengæld siger rygterne at vi har en felt-test hvilket absolut ikke lyder tillokkende. Det var alt herfra, vi ses i næste uge.