Jeg skylder en opdatering på min flytning til GMail - det er gået godt, og jeg har i lidt over en uge ikke kørt med andet.

Importering af gamle mails kunne dog have været bedre. Man er nødt til at have et program som forwarder alle mails til @gmail.com, og dermed smadres det tidspunkt som vises i inbox. Man kan fortsat se det oprindelige tidspunkt ved at åbne mailen, men det ville nu være rart hvis det også fremgik af oversigten.

Det er naturligvis muligt at sende via sin gamle adresse, og i simpel grad er der også mulighed for signaturer. Man kan dog ikke bruge fancy HTML, og man kan ikke lade signaturen være afhængig af hvilken mailadresse man sender fra.

Udover dette er jeg - tilfreds. Hvis nogen mangler en invite, så sig endelig til.