På torsdag støder jeg sammen med Preben fra Venstre i en debat til TV-Avisen om aktiv/passiv dødshjælp. Debatten er kommet i stand efter, at TV-Avisen søgte personer som synes der manglede fokus på nogle emner i valgkampen, og jeg formulerede en mail med indhold i stil med mit læserbrev - og pludselig skulle jeg debatere det.
Oprindeligt forsøgte TV-Avisen at få Lars Løkke til at stille op mod mig, men han var åbenbart enten bange eller også var der langt til Herning - nok det sidste - så det blev Preben i stedet. Det er nok ikke noget dårligt byt, da Preben er både læge, næstformand i Folketingets sundhedsudvalg og medlem af kontaktudvalget for Etisk Råd - dét kan da kun blive spændende.
I øvrigt - han skriver på hans hjemmeside, at han er socialliberal? Mon det viser sig at holde stik?
Hvornår debatten sendes på TV ved jeg endnu ikke, men følg med på bloggen, jeg kommer med en opdatering.