Endelig blev det min tur til at at opleve noget spændende, dog heldigvis ikke alt for spændende som sidst, men trods alt lidt. Det var åbenbart i dag Brøndby og FCK tørnede sammen i fodbold - allerede hér kunne man måske begynde at fornemme det kun kunne ende galt - og, det har det da også gjort flere steder i København.

Mens jeg stod og ventede i køen på Hovedbanen kom en omgang unge mennesker marcherende forbi i takt og sang slagsange om hvor meget ballade de skulle ud og lave. En af dem, som ikke så ud til at have mange brikker at flytte rundt med, fandt det ganske naturligt at tage forskud på festlighederne, og tændte et nødblus indenfor. Behøver jeg sige, at det skabte en del utryghed og forvirring?

Det overraskende er, at DSB ikke magtede at fortælle folk over højtaleren, at der ikke var ild, at røgen var “ufarlig” eller noget… men, ingen information er naturligvis også bedre end misinformation.