Ganske vist sagde jeg i gårdagens afsnit af Singleliv at kun 100 % er godt nok, resten er spild af tid. Dog, så fandt jeg i dag et tilfælde hvor 0 % faktisk er intet mindre end fantastisk.
Far fik konstateret lymfekræft men havde det under omstændighederne godt. For en måneds tid siden viste prøver at der kun var 1 % kræftceller i hans knoglemarv - det troede lægerne ikke helt på, og afskrev det med en fejl i målingen. I denne uge viste prøverne, at han har 0 % kræftceller i prøven. Teoretisk set er han altså dermed helbredt.
Det stemmer ret godt overens med den første kloge læge, som sagde til ham: “Steen, om tre uger er du enten død eller også bliver du rask”.
Reelt er han dog ikke raskmeldt, og skal fortsat følge programmer frem til juni/juli, men nu er risikoen for at han dør forsvindende lille. Nogle gange har man lov at have medgang.