Nej tak til Lykketoft og Samba-socialisme!

Den 8. februar stemmer vi til Folketinget. På statsministerposten står valget mellem to kandidater - Anders Fogh Rasmusssen og Mogens Lykketoft - jeg ved hvilken af de to kandidater jeg støtter; krydset er sat. Jeg har tidligere ganske kort berørt emnet på disse sider, men her til morgen fik jeg tilsendt [artiklen fra Aktuelt den 14. februar 1987](http://www.uriasposten.dk/kopier/Aktuelt-140287-HildenLykketoft-Samba-socialismen2.jpg]. Artiklen er skrevet af http://www.lykketoft.dk og hans kone Jytte Hilden efter et besøg på Cuba samme år. [Læs mere]

Henvisning til Rigshospitalet

Jeg stod en del tidligere op end normalt idag, jeg skulle være sikker på at få fat i min egen læge. Igår talte jeg med lederen af Afdeling for Medicinsk Genetik for lige at høre omkring proceduren.

Resultatet blev at min henvisning blev afsendt idag, og så modtager jeg en tid så snart der er plads.

Radikale ændringer af mit liv

Jeg har oprettet en ny kategori i min blog - Huntingtons Chorea - det har jeg gjort fordi der indenfor den nærmest fremtid måske sker radikale ændringer af mit liv. For to dage siden blev min søster 18 - i den forbindelse er hun gammel nok til at kunne testes for Huntingtons Chorea, og derfor valgte min mor at fortælle os at vi måske er genetisk disponeret for Huntingtons Chorea. Sagen er den at såvel min morfar som min mor har haft sygdommen. [Læs mere]

Tidsfordriv i stor stil

Jeg har på det seneste gjort en del i små spil på internettet - dels i forbindelse med valgkampen, men også fordi man let bliver grebet af dem. Jeg faldt i første omgang over Defend Your Castle, som jeg engang for lang tid siden havde spillet. Som konge skal man forsvare sin borg mod tændstikmænd som i stadigt stigende tempo kommer løbende. Man kaster dem op i luften, hvorefter de splatter mod jorden. [Læs mere]

Elsker, elsker ikke...

Tankerne er sådan set ikke nye, jeg har tit tænkt over den drejning i brugen af det danske sprog, og nu vil jeg forsøge at få dem nedskrevet. Jeg synes der er tendens til at folk glemmer hvad ordene egentligt dækker over. Store kraftige ord anvendes i flæng af unge som forlover sig på kryds og tværs. at elske en person, er for mig den højeste af alle følelser. Praktisk set kan det sidestilles med “dit liv over mit”. [Læs mere]

Ladder 49 - jeg vil være brandmand!

Jeg var i Imperial og se Ladder 49 den anden dag. Og jeg må sige at jeg synes det er en god film. Det er en utrolig stærk film, og selvom man inderst inde godt ved hvad den ender med, så bliver man overrasket til tider. Filmen viser med al tydelighed hvor farligt livet er som brandmand - det er jo trods alt dem som løber ind i brændende bygninger når vi andre løber ud. [Læs mere]

Prosit: Shit happens

Prosit, medlemsblad for studerende i PROSA, skriver i januar-nummeret under overskriften “Ulønnet arbejde”: Et medlem har ved siden af sit studie haft arbejde med udvikling af et site. Der var mange, som bidrog til udviklingen. De modtog efter aftale ikke løn, men der var en forventning om, at arbejdet senere kunne sælges og indbringe penge. Der var enighed om, at i den situation skulle medlemmet have andel i disse penge. [Læs mere]

Ensomme Larry: "Kom hjem"

En mand fra Florida indrykkede en 100.000-kroners annonce i avisen Florida Times-Union med en bøn til hans kone gennem 17,5 år, om at tilgive ham og komme tilbage. Det gav naturligvis en del genlyd, først i selve avisen, men senere også i internationale medier. Indtil videre har der dog ingen reaktion været fra Larry’ kone, Marianne, men gennem et familiemedlem har han tilsyneladende fået at vide at hun begyndte at græde da hun læste annoncen. [Læs mere]

Pause i valgkampen

Jeg holder en pause i valgkampen for tiden. Dels fordi jeg idag skulle have taget billeder til PROSABladets artikel, men også fordi min søster i weekenden fejrer hendes 18 års fødselsdag. Denne blog skal naturligvis ikke udvikle sig til et korstog for Anders Fogh - jeg er ligeglad med hvad folk stemmer, når bare de gør det på et oplyst og velovervejet grundlag - men, jeg har altid (uanset hvilken politiker der er tale om) ment det er frygteligt at visse grupperinger ikke lader politikerne gå i fred. [Læs mere]

Artikel i PROSABladet

Næste gang PROSABladet udkommer er det med følgende artikel: Tildelt 103.500 kr. for ulønnet arbejde Efter årelang retssag har Brian Nørremark endelig fået rettens ord for, at hans frivillige programmeringsarbejde var penge værd. Han blev ellers smidt af et projekt med besked om at glemme alt om ophavsret og de penge, han var stillet i udsigt. Af Jeanette Grøn Nielsen, informationsmedarbejder Brian Nørremark, 22 år, har netop afsluttet sin værnepligt. [Læs mere]