Mettes Brian er åbenbart mig

Jeg hedder åbenbart “Mettes Brian” - og skal derfor besvare nedenstående spørgsmål. Én eller anden dag må jeg have skrevet et indlæg om navngivningsreglerne i min omgangskreds. Men, jeg skal besvare følgende spørgsmål: Hvad står øverst på din ønskeliste til jul? Jeg ønsker ikke at modtage julegaver, da jeg selv er modstander af at give gaver af ‘tvang’ fordi det ‘nu igen er jul’. Men skal jeg liste et par ting jeg nok godt selv kunne finde på at købe indenfor rimelig tid, så er det nok snart på tide at jeg begynder at samle på bestik og service, men jeg kunne også godt tænke mig at realisere Projekt Stjernehimmel. [Læs mere]

Sikke en dejlig dag det er i dag

I dag er en af de dage, hvor jeg bare har lyst til, at hæve armene over hovedet, og råbe, at det har været en helt fantastisk dag. Nej, faktisk ikke bare denne dag, jeg er inde i en stime for tiden - men det kan man vist også ‘høre’ på mine indæg her på bloggen.

Nødråb om bistand til tøjindkøb!

To spørgsmål:

  1. Hvor køber de unge jakker nu om dage?
  2. Hvor køber de unge sko nu om dage?
Jeg står i akut mangel på begge dele, mine sko er mere utætte end mine sandaler, og man kan ikke have løbesko på i byen. Eller, jo, men så skal der da være noget tema.

En erstatningskæreste?

I dag endte jeg i BabySam. Det gjorde jeg fordi det er mit lod at købe gaver til kolleger i afdelingen, og når man får barn, som Jacob, har BabySam lige det man ønsker sig. Så jeg traskede afsted med en af mine ældre kolleger. Det udviklede sig til en ganske spændende tur, for hvad finder man dog på til sådan en? Laver den andet end at spise, skide og sove? [Læs mere]

Dagens løbelektie

  • 5 kilometer på 45 minutter klarer jeg nok
  • det føles rart at give sig 100%
  • jeg skulle nok ikke have spist den pizzaslice inden turen
  • Herning har godt nok mange underlige kirker
  • når man er langt ude, er der langt hjem
  • vi har også kolonihaver
  • når man gav sig 100%, så kommer der et tidspunkt hvor man kun har 10%
  • her plejer jeg at cykle om morgenen
  • dagens tid er 38:45,5 minutter

Pax Galaxia - et fantastisk spil

For tiden spiller jeg en del Pax Galaxia, bare kaldet Pax, og det vil mange gerne vide hvad er. Grundlæggende er det krig i galaksen, hvor man kæmper om herredømmet, der er både single- og multiplayer, og jeg skal ellers hilse at sige nogle ude på nettet er gode til det. Planeterne er linket sammen, og man kan kun angribe mellem to planeter hvis de er linket, man har en graf. [Læs mere]

Ny underbo søges snarest

Et gennemgående tema i mit liv for tiden er min underbo. Det er meget svært at få en god underbo, det må jeg efterhånden indse. Jeg er den som har boet her længst, så jeg har efterhånden prøvet at have nogle forskellige boende omkring mig. Min første underbo så nu meget godt ud, desværre havde hun en mani med at holde fester på hverdage, og hvis hun ikke gjorde det, kom hun stiv hjem meget sent om natten. [Læs mere]

Et styks fuldført weekend

Hvis en god weekend er lig en weekend, hvor man når de ting man har sat sig for, så har dette været en god weekend. Dagsordenen var: Hente bøger på biblioteket Ordne vasketøj Oprydning i lejligheden Læse 2 x Erhvervsøkonomi Se 2 x nyindkøbte Tomb Raider-film Tage stilling til evt. ny brian.noerremark.dk Printe noter for resten af erhvervsøkonomi Mission accomplished! På biblioteket fandt jeg, uden hjælp, frem til den ene af de to bøger, men jeg havde lidt besvær ved den anden. [Læs mere]

Jeg elsker Netto (2)

Hej Jytte og Netto, Mange tak for dit/Jeres søde svar, som jeg var meget glad for at modtage. Jeg blev endnu mere glad da I i ugen efter som spotvare havde Sun-Maid rosiner - send venligst min store tak videre til jeres indkøbere. Jeg vedlægger et billede som viser, at jeg har gjort mit for at øge salget af Sun-Maid rosiner i jeres butikker. Med mine 14 kilo Sun-Maid rosiner forventer jeg ikke at have et behov før medio december, muligvis primo januar, da jeg hyppigere spiser hos mine forældre i december. [Læs mere]

Jeg er bagud med at blogge...

Weekenden tog hårdt, så jeg er kommet helt bagud med at blogge. Men, jeg lover, at når jeg igen har fået tæmmet opvasken og lidt diverse huslige ting, så følger de seneste toiletrulle-afsløringer, sidste nyt i Netto-historien og lidt nyt om tv-programmet. Så stay tuned - det bliver afslørende, det bliver Brian N.